om sag-show

SAG-Show er Nordeuropas største elevproducerede musical og en vigtig del af Sankt Annæ Gymnasium for rigtig mange elever. Ca. 450 deltagere arbejder hvert år sammen om alt fra koordination til kulissekonstruktion i opsætningen af showet. Den stolte tradition, der har eksisteret siden 1975, er - inklusiv budgetstyring af 300.000 kr. - elevernes helt eget projekt, hvor manuskript, sange og danse skabes fra bunden. 

sag-show-billede

showets historie

Showet hed indtil 1987 "Idrætsshowet", og var en del af den årlige Idrætsfest i begyndelsen af skoleåret. Fra 1987 blev showet en selvstændig begivenhed, som mht. medvirkende, publikum og budget voksede år for år.

Om sankt annæ gymnasium

Sankt Annæ Gymnasium er gymnasiet med musik i. Sankt annæ blev grundlagt i år 1919 og rummer både Københavns Kommunes sangskole, en folkeskole, et gymnasium og en europaskole. Kunstnere som Burhan G, Joey Moe og Lukas Graham Forchhammer er tidligere Sankt Annæ elever. Gymnasiet har beliggenhed på Sjælør Boulevard 135
2500 Valby. 

Close Menu